Hej,

I dag er det 4. august, og vores 2. dag som US indbyggere. Indrejsen gik meget lettere end forventet, og efter et kortere samtale med immigrationsmedarbejderen, blev vi indslæbt i det forjættede land. Det tog noget længere til at få vores lejebil fra Hertz, men langt om længe var vi på vej til Recidence Inn Framingham, som er vores midlertidige bostad.

I går fik vi nøglerne til vores hus, som vi har lejet for de næste 2 år, og vi mødte vores 'landlord' Mo, en venlig og meget snaksagelig fætter. Det tog os 1 1/2 time at gå igennem hele huset sammen med Mo :) Desværre viste det sig at køleskabet ikke virkede, så indflytningen kommer nok at vente længere end vi havde håbet på.

Efter en lang afsked med Mo kørte vi til IKEA, man kommer vel direkte fra Sverige. Planen var at købe det mest nødvendige i venten på containeren med vores møbler og porcelæn. Vi følte os som 2 teenagere som skulle flytte hjemmefra, mens vi gik og fylte vognen. Selv om vi bare købte det absolut nødvendige, blev det til en del.

Da vi havde betalt vores varer gik vi ud for at bestille hjemmetransport. Efter at ha stået i kø i ca. 1/2 time, fik vi at vide at vi ikke kunne få vores varer fragtet hjem uden et amerikansk telefonnummer - argh, hvor blir man på dårligt humør efter en sådan besked. Så kunne vi gå til vareudleveringen for at konstatere at madressen som vi havde købt alligevel ikke fandtes, og så kunne returnere sengerammen og få penge retur for den manglende madras. Kære Ingvar Kamprad - en sådan oplevelse styrker ikke ligefrem min ikke-så-shopping-glade mands oplevelse af IKEA....

Efter en meget lang dag kom vi trætte tilbage til vores hotel....